Giovanni Verga, 1840-1922, italiensk forfatter, det store navn i italiensk litteratur i anden halvdel af 1800-t., den vigtigste repræsentant for verismen og model for mange forfattere i 1900-t. Han begyndte som romantiker og skrev så en række mondæne romaner, bl.a. Storia di una capinera (1871, da. En Nonnes Historie, 1906), i reglen med borgerligt miljø, inden han fandt tilbage til sin fødeø, Sicilien, i to romaner og ca. 20 noveller, dateret 1880-90. Stærkest står I Malavoglia (1881, da. Familien Malavoglia, 1968), en kollektivroman om fiskere og bønder i en landsby på Østsicilien efter Italiens samling i 1860. Verga havde planlagt en cyklus på fem, med udgangspunkt i forskellige socialklasser, bl.a. efter modellen fra Zolas Les Rougon-Macquart, men der kom kun én til, Mastro-Don Gesualdo (1889), om en murer, der tjener sig op som entreprenør og ender som mangemillionær. Også hans to samlinger med barske historier fra Sicilien er fremragende: Vita dei campi (1880, da. Landsbyhistorier fra Sicilien, 1899, med forord af Georg Brandes) indeholdende bl.a. "Cavalleria rusticana", grundlaget for P. Mascagnis opera af samma navn, og Novelle rusticane (1883). På dansk findes også Udvalgte Fortællinger (1889).