Giovanni Segantini

Faktaboks

Giovanni Segantini
født:
1858
død:
1899

Giovanni Segantini, 1858-1899, italiensk maler; uddannet på Accademia di Brera i Milano 1875-79. Fra 1881 boede Giovanni Segantini i Schweiz, hvor Alpelandskabet blev en livslang inspirationskilde, en slags sjælelandskab.

Påvirket af bl.a. Millet malede han først naturromantiske billeder med betoning af samhørigheden mellem naturen og menneskene.

Allerede i 1886 nærmede han sig divisionismens farvebehandling, en dekorativ linjeføring og en symbolistisk stræben mod det åndelige med fx Ave Maria under en overfart (2. udgave, 1886, Otto Fischbacher Stiftung, Sankt Gallen).

1908 oprettedes et museum for Giovanni Segantini i Sankt Moritz.

Læs mere om italiensk billedkunst.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig