Giovanni Pisano

Giovanni Pisano. Hoved af en skægget mand er formodentlig udført af Giovanni Pisano, 1312-14. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

.

Giovanni Pisano, ca. 1248-efter 1314, italiensk billedhugger og arkitekt. Giovanni Pisano blev udlært og arbejdede i faderens, Nicola Pisanos, værksted, bl.a. på prædikestolen i Sienas domkirke (ca. 1265-68).

Giovanni Pisano videreførte denne type i sin prædikestol til Sant'Andrea iPistoia (1301) og til domkirken i Pisa (1302-10), men introducerede en ny ekspressiv og figurrig reliefstil, der markerer et højdepunkt i gotisk italiensk skulptur. Hans bevægede, elegante figurstil ses også i en række madonnaer og statuetter.

Giovanni Pisano var bygmester for Sienas domkirkefacade (1284-96), som han dekorerede med skulptur i rytmisk samklang med arkitekturen.

Læs mere om italiensk billedkunst.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig