Giovanni Battista Basile, ca. 1575-1632, italiensk forfatter fra Napoli, hvor han efter et omtumlet liv blev knyttet til det spansk-napolitanske hof. Hans mesterværk Lo cunto de li cunti (Eventyret om eventyrene), skrevet på napolitansk dialekt og trykt efter hans død 1634-36, er berømt i folkloristikken som den tidligste nedskrivning af folkeeventyrmotiver og fortælleformler (bl.a. genfinder man "Askepot" (i 1. dags 6. historie)). Værket er dog ikke en registrering af folkeeventyr, men et raffineret kunstværk bestemt for adelen, et hovedværk i italiensk baroklitteratur. Det har form som et rammeeventyr med 49 indlagte historier, der fortælles på fem dage, deraf dets tilnavn Pentameron. Basile bruger eventyret som form, men kombinerer dets motiver og magiske steder med samtidens Napoli; og især krydser han dialektens folkelige sprog og fortælleformer med barokkens retorik, med stor komisk kraft som resultat. Han blev "opdaget" af J. Grimm 1822, oversat til tysk 1846, til engelsk 1893 og til italiensk 1925 af filosoffen B. Croce. Af Basiles øvrige værker bør især nævnes Le muse napoletane, ligeledes skrevet på napolitansk.