Faktaboks

Giosuè Carducci
Født
27. juli 1835, Pietrasanta, Storhertugdømmet Toscana (i dag en del af Italien)
Død
16. februar 1907, Bologna, Italien
Giosuè Carducci

Portræt af Giosuè Carducci, ca. 1900.

Giosuè Carducci var Italiens nationalskjald i tiden mellem landets samling i årene 1859-1860 og 1. Verdenskrig. Som den første italiener fik han Nobelprisen i litteratur i 1906.

Som litteraturprofessor ved Bolognas universitet fra 1860 udfoldede han en intens skribentvirksomhed, der berørte hele den italienske litteratur og fylder mere end halvdelen af de 30 bind i nationaludgaven af hans værker (1935-1940). Hertil kommer en omfattende aktivitet som udgiver og kommentator.

Carducci indledte allerede i 1850'erne en antiromantisk reaktion, og hans digte fra 1870'erne og 1880'erne, de første Odi barbare (1877) og Rime nuove (1887) i traditionelle verseformer, er retorisk perfekte og følelsesfulde. I de bedste tilfælde er de ikke uden inderlighed og selvironi.

I 1860'erne var han republikaner, og senere skrev han som monarkist med hyldestdigte til kongehuset. Han blev belønnet med en senatorpost i 1890.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig