Giorgio Morandi

Faktaboks

Giorgio Morandi
Født
1890
Død
1964

Artikelstart

Giorgio Morandi, 1890-1964, italiensk maler og grafiker. Uddannet og bosiddende i Bologna havde Giorgio Morandi forbindelse med de avantgardistiske grupperinger i italiensk kunst, Valori Plastici og pittura metafisica, men han fjernede sig aldrig fra det figurative maleri.

I 1920'erne udviklede Morandi sine karakteristiske tyste stilleben med kander og flasker, hvor han bl.a. ved hjælp af en dæmpet farveskala og en velafbalanceret komposition stræbte efter at give de enkle former evighedsværdi.

Ligesom i malerierne var landskaber og stilleben dominerende motiver i Giorgio Morandis grafiske arbejder, der ofte er udført i en enkel, udtryksfuld teknik, hvor krydsskraveringer dominerer. I 1930 blev han professor i grafisk teknik ved kunstakademiet i Bologna.

Læs mere om italiensk billedkunst.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig