Gimlinge Kirke

Kirken er opført i den romanske periode, som dækker årene 1050-1275. De romanske kirker blev bygget af natur- og teglsten, og i Gimlinge er den oprindelige kirke opført af rå og kløvede kampesten med tilhuggede hjørnesten.

Kor og skib er af en anseelige størrelse, og særligt er skibet bemærkelsesværdigt langt. Nærliggende er det at tro, at vestenden på et tidspunkt er blevet forlænget, men dette er ikke påvist. Det vides dog, at vestgavlen er blevet muret om i senromansk tid, og den vestlige ende af skibets sydmur er opmuret af munkesten, dvs. middelalderlige teglsten i større format end nutidens.

Oprindeligt har der sandsynligvis været en apsis ud for korets østmur, da man ved undersøgelser har fundet flere krumme, svagt profilerede sten i den nuværende østmur.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Norddøren er tilmuret og syddøren er udvidet i nyere tid, men den har indvendigt bevaret de oprindelige karmsten af kampesten. Af oprindelige vinduer kan man over korets moderne sydvindue se spor af det tidligere. I nordsiden af koret står et tilsvarende vindue tilmuret.

I løbet af middelalderen begyndte man at producere teglsten, hvilket gav nye muligheder for bygning og arkitektur. De middelalderlige tilbygninger er derfor opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidens mursten. Disse tegl var lettere end de hidtil anvendte stenmaterialer, og dette gav mulighed for at bygge hurtigere og i den gotiske stil, som bl.a. er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og blændinger, dvs. murnicher, samt høje spidsbuer.

Også i Gimlinge Kirke har man benyttet sig af de nye teknikker og man tilføjede i gotisk tid flere ud- og tilbygninger.

Kort efter år 1400 har man nedrevet den oprindelige korgavl (og apsis, hvis der var en sådan) og forlænget koret et stykke mod øst. De gamle hjørnesten blev flyttet tilsvarende og genbrugt i de nye hjørner. Udvidelsen anes gennem kalken i form af murværkets skiftende konturer. I forbindelse med forlængelsen forhøjedes det oprindelige kor, og hele koret fik murværksdekorationer i form af murede gesimsudspring under tagfoden. I korets østmur kan man desuden se et savskifte, dvs. at murstenen i et skifte er lagt på skrå.

Sakristiet på korets nordside er også opført i gotisk tid – altså af munkesten – og gavlen er gotisk udformet med trappeformede kamtakker og blændingsdekorationer. Bygningens syld, dvs. den nederste del, er udført af kampesten.

Våbenhuset på skibets sydside er også middelalderligt, men dog stærkt ombygget i nyere tid.

Tårnet er også opført i gotisk tid, primært af munkesten. I det indvendige murværk kan man dog se en del kampesten iblandet munkestenene. Tårnets gavle er muret om i nyere tid. På tagryggen er der en vindfløj med bogstaverne C. S. Q. samt årstallet 1848. Samme initialer, men med årstallet 1861, ses på tårnets sydside og vidner nok om en skalmuring, dvs. at man opførte nyt murværk uden på det gamle. Det samtidige trappetårn er af senmiddelalderlig type med lyssprækker, der ligner skydeskår.

Ligkapellet, som er opført vestligst på skibets nordside er ganske vist opført i munkestensformat, men det er en nyere bygning, opført i sidste halvdel af 1800-tallet. Gavlen er gotisk udformet med trappeformede kamtakker og blændingsdekoration.

Ældst i kirkerummet er den romanske døbefont af granit.

Fra middelalderen er også et korbuekrucifiks bevaret. Det er et gotisk arbejde, dateret til 1400-1450, Kristusfiguren er dog muligvis en senere kopi af den oprindelige figur. I korstræets ender er der symboler for evangelisterne. På hver side af krucifikset er der opsat to figurer, som formentlig har været en del af den oprindelige krucifiksgruppe, som har været placeret hen over korbuen, mellem skib og kor.

Prædikestolen er udført i 1594 i højrenæssancestil. Prædikestolen er, typisk for perioden, inddelt i fire fag, dvs. sider, som inddeles af udsmykkede søjler. På hver side er der et rundbuet felt med reliefskåret ornamentik. Desuden er der våbenskjold for giverne. Over prædikestolen hænger den samtidige lydhimmel, udformet i lignende stil. Ved prædikestolen er der desuden opsat et timeglas, bestående af fire glas indsat i en enkel blikramme. En sådan har været opsat for at præsten kunne holde styr på tiden under handlinger i kirken.

Alterbordsforsiden er udført omkring år 1600. Den er udsmykket med tre rundbuede arkadefelter med ornamental udsmykning. I felterne er der malede udsmykninger.

Altertavlen er udført samtidig med alterbordsforsiden, altså omkring år 1600, og er udført i højrenæssancestil. Altertavlen er arkitektonisk opbygget og har, typisk for tiden, et storstykke, som flankeres og deles af søjler. På siderne er der storvinger med reliefskåret udsmykning, bl.a. et skægget mandshoved. Storstykket krones af en buet baldakin med blomsterspir og en nedhængende frise i nygotisk stil, som er udført i 1800-tallet. Oven på baldakinen er det oprindelige topstykke opsat. Dette har tidligere været aftaget af hensyn til korhvælvets kalkmalerier. På topstykket er der navnetræk for Christian 5. og hans dronning. Dette er en senere tilføjelse fra 1680.

Fra renæssancen stammer også en pengeblok af egetræ med renæssance-udsmykninger (kassette- og volutværk). Den er dateret til perioden 1600-1625.

Fra den barokke periode stammer en lysekrone af malm. På lysekronens nederste hængekugle er der en indskrift, som fortæller om, hvem der donerede lysekronen til kirken i 1694.

Stoleværket, dvs. kirkebænkene, er fra omkring 1850-1860.