Gillis Bildt, 1820-1894, svensk friherre, officer, diplomat, embedsmand og politiker, der som adjudant nød Karl 15.s særlige tillid. Skønt konservativ medvirkede Bildt aktivt til Riksdagsreformen af 1866, som indførte tokammersystemet. I 1874-86 var han norsk-svensk minister i Berlin. Under den såkaldte toldstrid, opstået som følge af faldende kornpriser i 1880'erne, blev han som moderat toldtilhænger statsminister i et forsoningsministerium 1888-89, der bestod af lige mange protektionister og frihandelsmænd.