Gil Vicente, ca. 1465-ca. 1536, portugisisk forfatter, den betydeligste dramatiker i de portugisisktalende landes litteratur. Vicentes biografi er temmelig uafklaret, men den almindelige opfattelse er, at han var guldsmed af profession og i en periode bestred hvervet som kongens møntmester, og at han i en længere årrække havde sin gang ved hoffet, hvor han satte sine teaterstykker i scene. Af hans lyrik er bevaret bidrag til samleværket Cancioneiro Geral (1516), og hans enkelt opbyggede, men genialt virkende skuespil blev samlet og udgivet af hans børn i 1562, dog i så forvansket tilstand, at eftertiden har måttet råde bod herpå. De 44 stykker — det første opført 1502, det sidste i 1536 — omfatter religiøse dramaer, hof- og hyrdespil, (tragi)komedier og satiriske farcer, hvoraf ikke mindst de sidste stadig spilles ivrigt. 11 stykker er på spansk (der oftest var dronningernes sprog), og Vicente ses også af den grund som en af forløberne for det spanske guldalderdrama. Et repræsentativt udvalg findes på norsk i Leif Sletsjøes Gil Vicente (1973) med fem stykker, heriblandt Auto de Inês Pereira (1523), der prises som hans allermest vellykkede.