Faktaboks

Giambattista Cinzio Giraldi

Cinthio

Født
1504, Ferrara
Død
30. december 1573, Ferrara

Giambattista Cinzio Giraldi var en italiensk humanist og forfatter, tilknyttet Ercole 2. d'Estes (død 1559) hof i Ferrara, hvor han underviste ved universitetet i filosofi og retorik.

Giraldi var, i diskussion med Sperone Speroni, en hovedskikkelse i udviklingen af tragedien som genre på basis af Aristoteles' nyoversatte (1536) poetik, både gennem sine teoretiske skrifter og gennem sine ni ofte meget blodige tragedier; den kendteste er Orbecche (opført 1541).

I sin poetik tilstræbte han en moralsk katarsis (renselse) opnået gennem frygtelige tildragelser. En række ædle, ulykkelige kvindelige hovedpersoner spejler den protestantiske dronning Renatas isolation ved hoffet efter modreformationens begyndelse.

Giraldi har endvidere bidraget til samtidens diskussion om høvisk optræden med sin L'uomo di corte: discorso intorno a quello che si conviene a giovane nobile e ben creato nel servire un gran principe fra 1569.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig