Ghana - økonomi

Ghana - økonomi, Ghana er et efter afrikanske forhold stabilt og veladministreret samfund. Fattigdom og arbejdsløshed er udbredt, men siden 1990'erne er der foregået en økonomisk vækst i et tempo noget over befolkningsvæksten. Som i andre fattige lande er udviklingen præget af gældsbyrder efter en lang periode med både underskud på statsbudgettet og betalingsbalancen.

Fra selvstændigheden i 1957 indtil begyndelsen af 1980'erne førte Ghanas skiftende regeringer en socialistisk inspireret økonomisk politik. Valutamangel som følge af en voldsom tørke var medvirkende til, at Jerry Rawlings-regeringen i 1983 anmodede Den Internationale Valutafond, IMF, om finansiel støtte. Støtten blev ydet på betingelse af, at Ghana gennemførte et markedsøkonomisk baseret genopbygningsprogram, hvilket betød et endeligt brud med den socialistiske model.

Programmet koncentreredes i begyndelsen om at etablere økonomisk stabilitet og nedbringe inflationen vha. en stramning af den økonomiske politik og en forbedring af konkurrenceevnen gennem en udbygning af infrastrukturen og tættere økonomisk samkvem med udlandet. Fra omkring 1990 har programmet også omfattet mere strukturelle og institutionelle ændringer, først og fremmest privatiseringer af statsejede virksomheder og reformer i den finansielle sektor. Som et vigtigt led i udbygningen af kapitalmarkedet er der blevet oprettet en fondsbørs, som også er åben for udenlandske investorer.

Inflationen har været et hovedproblem, fx steg forbrugerpriserne i 1995 med over 50%. Det har dels medført løbende nedskrivninger af valutaen, cedi, dels besværliggjort adgangen til de internationale kapitalmarkeder, som er nødvendige for, at Ghana kan finansiere sit vedvarende underskud på handels- og betalingsbalancen.

Ghanas eksportstruktur udgør en væsentlig hindring for landets videre udvikling, da den overvejende er baseret på få råvarer, guld, kakao og tømmer, som traditionelt er udsat for kraftige prisudsving. Derfor har regeringen, bl.a. gennem skatteincitamenter, forsøgt at udvide eksportsortimentet til også at omfatte varer som frisk frugt, fisk, møbler og kunsthåndværk.

Det koloniale handelsmønster ses også i eksporten, som især aftages af EU; de vigtigste leverandørlande er Nigeria og Kina. Danmarks eksport til Ghana var i 2005 på 139 mio. kr, mens importen derfra var på 121 mio. kr. Dansk udviklingsbistand til Ghana beløb sig i 2004 til 305 mio. kr.

Læs mere om Ghana.