Gert Kjærgård Pedersen var en dansk matematiker; mag.scient. 1964 og dr.phil. 1972 fra Københavns Universitet; ansat samme sted 1968, fra 1975 som professor. Kjærgård Pedersen var internationalt kendt for sine monografier, artikler og foredrag inden for funktionalanalyse, især vedrørende C*-algebraer. Han blev indvalgt i Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab 1977 og var dets vicepræsident 1987-93.