Geronimo Cardano, 24.9.1501-21.9.1576, italiensk læge, matematiker, opfinder og naturfilosof. Efter medicinstudier i Pavia og Padova underviste han i matematik i Milano og blev derefter professor i medicin først i Pavia (1543-62) og dernæst i Bologna (1562-70). I 1570 blev Cardano fængslet nogle måneder af inkvisitionen, anklaget for bl.a. at have stillet Jesu horoskop; efter løsladelsen levede han af en pavelig pension i Rom. Han var berømt som læge og skrev mere end 200 bøger om alle mulige videnskabelige emner. Mest betydningsfuld er Ars magna (1545), hvori han publicerede Scipione del Ferros (1465-1526) og Niccolò Tartaglias metode til løsning af en tredjegradsligning (nu kaldet Cardanos formel, se algebraisk ligning) samt sin elev Ludovico Ferraris (1522-65) løsning af fjerdegradsligningen. Cardanos manuskript om hasardspil (Liber de ludo aleae) er det første egentlige bidrag til sandsynlighedsregningen, men det blev først udgivet i 1663 efter den endnu vigtigere brevveksling mellem Fermat og Pascal.