Gerhard den Stridbare, d. 1500, greve af Oldenburg-Delmenhorst; bror til Christian 1. Da Christian i 1460 blev valgt til hertug i Slesvig og greve i Holsten, måtte hans brødre og den schaumburgske grevelinjes arveafkald købes imod store pengebeløb, som det holstenske ridderskab kautionerede for. Betalingen til brødrene trak dog ud, og i 1466 udnævnte Christian Gerhard til forstander i Slesvig og Holsten med fuldmagt til at forvalte Christians gæld i landene. Da Gerhard lagde sig ud med kautionisterne, måtte Christian dog afsætte ham igen i 1470. I 1472 søgte han at gribe magten ved et kup i Husum, men det mislykkedes.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.