Faktaboks

Gerda Ploug Sarp
Født
1881
Død
1968

Gerda Ploug Sarp. Sprogforskeren Otto Jespersen, portrætteret i 1916 af Gerda Ploug Sarp. Hendes tegning, der samme år blev anvendt som frontispice i Nutidssprog hos børn og voxne, forlener den berømte sprogmand med et skær af diskret selvsikkerhed og afklaret ro.

.

Gerda Ploug Sarp, 1881-1968, dansk maler og tegner, uddannet på Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder 1896-1903 og på Kunstakademiet 1903-07.

Gerda Ploug Sarp blev kendt som bladtegner, fra 1915 ved Berlingske Tidende, med bl.a. reportagetegninger fra societybegivenheder og illustrationer til noveller i bladets søndagstillæg samt til flere ugeblade. Hun udførte talrige bogomslag og -illustrationer, bl.a. til F. Paludan-Müllers Adam Homo (1928), og udgav bogen Kvinder i Bur (1945) om sin internering i Frøslevlejren.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig