Gerda Madsen

Faktaboks

Gerda Madsen
født:
1902
død:
1986

Gerda Madsen, 1902-1986, dansk skuespiller. Efter sin debut på Dagmarteatret 1920 blev Gerda Madsen hurtigt lanceret som tidens pikante, sexede type, ikke mindst i revyen.

Gerda Madsen fik et opsigtsvækkende gennembrud som den første Polly i Bertolt Brechts Laser og PjalterDet Ny Teater 1930, en præstation, der banede hende vejen for et engagement på Det Kongelige Teater 1931-33. Hun optrådte senere på de fleste københavnske scener både i det alvorlige drama og i lystspillet. Hun gik tidligt over til det ældre rollefag, mest virkningsfuldt på filmen.

Som medlem af DNSAP stillede Gerda Madsen sig som den eneste kendte skuespiller til rådighed for den nazistiske propaganda under den tyske besættelse og blev i 1945 sendt ud i kulden. Hun vendte i 1956 tilbage til dansk film i velturnerede biroller, men genvandt aldrig sin tidligere position.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig