Georgios Papadopoulos

Faktaboks

Georgios Papadopoulos
født:
5. maj 1919
død:
27. juli 1999

Georgios Papadopoulos. Juntatiden 1967-74 oplevede en række ministre komme og gå. Papadopoulos (yderst tv.) forblev regimets stærke mand frem til november 1973, da han blev fjernet ved et nyt militærkup. På fotografiet fra den 18.12.1967 ses Athens ærkebiskop tage nye ministre i ed efter den regeringsændring, som fulgte efter kong Konstantin 2.s mislykkede modkup den 13/12.

.

Georgios Papadopoulos, 5.5.1919-27.7.1999, græsk officer og diktator.

Georgios Papadopoulos gjorde militær karriere inden for efterretningsvæsnet og var bl.a. forbindelsesofficer til CIA.

Han var en af hovedmændene bag Oberstkuppet 21.4.1967 og viste sig hurtigt som regimets stærke mand. Papadopoulos blev væltet i november 1973 af en ny militærjunta. Efter demokratiets genindførelse blev

Georgios Papadopoulos dømt til døden, men dommen blev senere konverteret til livsvarigt fængsel.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig