Faktaboks

Georgij Plekhanov

Georgij Valentinovich Plekhanov

Født
11. december 1856, Gudalovka, Rusland
Død
30. april 1918, Terijoki, Finland
Georgij Plekhanov afbildet i 1870'erne.

Georgij Plekhanov var en russisk revolutionær politiker og kulturteoretiker. I 1883 grundlagde han i Genève organisationen Arbejdets Befrielse, som blev et centrum for udbredelse af marxismen i Rusland. I 1898 var han medstifter af det russiske Socialdemokratiske Arbejderparti, men kom i modsætning til Lenin, da partiet blev splittet i 1903. Plekhanovs kulturfilosofi, fx i de fem Breve uden adresse (1899-1900), var afgørende for udformningen af en russisk marxistisk litteraturkritik. Men den doktrinære socialistiske realisme, som udvikledes i 1930'erne, var i direkte modstrid med hans grundopfattelse af kunstens frihed.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig