Faktaboks

Georges Mathieu
Født
1921
Død
2012

Georges Mathieu, 1921-2012, fransk maler. Fra 1944 malede Georges Mathieu nonfigurativt, og da han 1947 flyttede til Paris, blev lyrisk abstraktion hans særkende.

Fra 1948 anvendte han drypteknik som metode, og sammen med C. Bryen (1907-77) udviklede han begrebet "psykisk nonfiguration", der er beslægtet med surrealismens automatisme.

I 1950'erne arbejdede Georges Mathieu også med film og teaterscenografi og lavede kæmpemaleriet Hommage aux poètes du monde entier (1956, Théâtre Sarah-Bernhardt, Paris), der har karakter af malerisk happening og improvisation.

Læs mere om fransk kunst.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig