Georges Auric

Faktaboks

Georges Auric
født:
1899
død:
1983

Georges Auric, 1899-1983, fransk komponist, der studerede ved konservatorierne i Montpellier og Paris. Georges Auric blev medlem af gruppen Les Six, og samarbejdet med Jean Cocteau førte til hans interesse for balletmusik, der udgør en stor del af hans produktion.

I 1950'erne eksperimenterede han med seriel teknik og nåede frem til en syntese af tonal og atonal musik.

Georges Auric komponerede også musikken til hen ved 100 film, bl.a. af Cocteau; særlig populær blev musikken til John Hustons Moulin Rouge (1953) om maleren Henri de Toulouse-Lautrec.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig