George Stephenson

Faktaboks

George Stephenson
Født
9. juni 1781
Død
12. august 1848

George Stephensons lokomotiv The Rocket fra 1829.

Artikelstart

George Stephenson, 9.6.1781-12.8.1848, britisk jernbaneingeniør og entreprenør. Han konstruerede fra 1814 damplokomotiver og var 1822-25 anlægsingeniør for Stockton-Darlington-banen. Med lokomotivet The Rocket vandt Stephenson 8.10.1829 Lokomotivslaget ved Rainhill, konkurrencen om leverance af lokomotiver til banen Liverpool-Manchester. I de følgende år ledede han anlægget af et betydeligt antal jernbaner i England.

George Stephenson var uden formaliseret uddannelse og som ingeniør ret konservativ. En række opfindelser på jernbaneområdet er uberettiget tillagt ham. Konstruktionen af lokomotiverne bygget fra 1823 på fabrikken Robert Stephenson & Co i Newcastle, opkaldt efter sønnen, må således i det væsentlige tilskrives denne. George Stephenson var derimod en betydelig organisatorisk begavelse.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig