George Moore, 1852-1933, anglo-irsk forfatter. Hjemvendt til London i 1880 efter ti års malerstudier i Paris skrev han romaner inspireret af fransk naturalisme, hans bedste anses for at være Esther Waters (1894), og skuespil. Han flyttede til Irland i 1899 i protest mod Boerkrigen. Moores optagethed af irsk nationalisme og hans store bidrag til etableringen af nationalscenen The Abbey Theatre i Dublin er beskrevet i trebindserindringsværket Hail and Farewell (1911-14). Tilbage i London igen fra 1911, og stadig meget produktiv, nød han et ry som den litterære vismand fra Ebury Street.