George Lewis var en amerikansk jazzklarinettist. Lewis var fritidsmusiker og havnearbejder i New Orleans, indtil han i 1941 blev opdaget af jazzhistorikeren Bill Russell (1905-1992). Lewis spillede 1942-46 med trompetisten Bunk Johnson, og deres musik fik en central rolle i New Orleans-revival-bevægelsen og som inspiration for en hel generation af unge (hvide) musikere. Fra begyndelsen af 1950'erne havde Lewis eget orkester, turnerede i både Europa (inkl. Danmark) og Japan og spillede i lange perioder på Preservation Hall i New Orleans. Essensen af George Lewis' følsomme, men teknisk begrænsede kunst er indeholdt i hans egen Burgundy Street Blues (1944).