George Kitson Clark, 1900-1975, britisk historiker. Kitson Clark var uddannet på og senere tilknyttet Cambridge University, fra 1922 som Fellow ved Trinity College og 1954-67 som Reader in Constitutional History. Som historiker beskæftigede han sig indgående med 1800-t.s England, hvor han med The Making of Victorian England (1962) og An Expanding Society: Britain (1967) markerede sig som den fornemste kender af dronning Victorias tidsalder.