George Hepplewhite

George Hepplewhite, d. 1786, britisk møbelsnedker. I London blev George Hepplewhite leder af et møbelfirma, som hans enke videreførte. I 1788 blev hans tegninger udgivet i et plancheværk, Cabinet-Maker and Upholsterer's Guide.

George Hepplewhite lancerede ikke en ny stil, men opsummerede de væsentligste træk ved den nyklassicistiske møbelstil, som var introduceret af Robert Adam.

Hepplewhite-stilen kendetegnes af spinkelt udformede møbler med lige linjer, undertiden kurvede som fx en hjerteformet ryg.

Møblerne er udført i mahogni eller satintræ med indlagt eller påmalet klassisk inspireret dekoration. Hepplewhite-stilen har været meget populær i 1900-tallet, især til spisestuer.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig