Faktaboks

Georg Philipp Harsdörffer
Født
1607
Død
1658

Georg Philipp Harsdörffer, 1607-1658, tysk patricier, jurist, mæcen og litteraturpolitiker. Georg Philipp Harsdörffers digte anvender virtuost klangmidler og repræsenterer efter Nürnbergs humanistisk-borgerlige fase (Hans Sachs) et nybrud for en artistisk poesi, der var præget af romanske forbilleder, og som skulle bringe tysk digtning op på europæisk niveau.

Hans sprog- og litteraturteori er formuleret i Poetischer Trichter (1647-53). Et forum for poetisk praksis skabte han i det endnu eksisterende Gesellschaft der Schäfer an der Pegnitz (1644).

Georg Philipp Harsdörffers aristokratiske dannelsesideal kom til udtryk i Frauenzimmer-Gesprechspiele (1641-49).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig