Georg Heym

Faktaboks

Georg Heym
født:
1887
død:
1912

Georg Heym, 1887-1912, tysk forfatter. Georg Heym begyndte med at skrive dramaer (Der Athener Ausfahrt, 1907; Atalanta, 1911) og noveller (Der Dieb, 1913), men er mest kendt for sine ekspressionistiske digte (Der ewige Tag, 1911; Umbra Vitae, 1912).

Georg Heym skildrer følelsen af at føle sig alene og død i en meningsløs storbyverden, hvor fabrikkerne sluger menneskemasserne, fjernt fra naturens levende kredsløb.

Denne følelse munder enten ud i en sorgfuld længsel efter at blive ét med naturen eller i en voldsom protest mod de selvtilfredse og kedelige borgere.

Georg Heyms groteske fantasier om katastrofer og undergang, fastholdt i traditionelle former som fx sonetten, er blevet læst som profetier om den kommende 1. Verdenskrig.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig