Georg Benda

Faktaboks

Georg Benda
Født
1722
Død
1795

Artikelstart

Georg Benda, 1722-1795, bøhmisk komponist, bror til Franz Benda. Georg Benda var muligvis selvlært og skrev megen kirke- og instrumentalmusik, men er i dag mest husket for sine tyske syngespil og for sine melodramaer, heriblandt Ariadne auf Naxos og Medea, som vakte Wolfgang Amadeus Mozarts beundring. De fleste er komponeret i Gotha, hvor han var kapelmester ved hoffet 1750-78.

Georg Bendas syngespil regnes for at være blandt de første, i hvilke musikken og ikke mindst orkesteret spillede en betydelig rolle, og hvor handlingen var nogenlunde seriøs.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig