Genzsch antikva er et skriftsnit opkaldt efter skriftstøberiet Genzsch & Heyse i Hamburg, tegnet i 1906 af stempelskæreren Friedrich Bauer (1863-1943) på foranledning af den svenske bogtrykker Waldemar Zachrisson. Skriften har forbillede i skriften Plantin fra støberiets tidligere produktion, men er lidt tungere i designet. Den passede fint til blandt andet tidens bogillustrering som typografisk sidestykke til skønvirkestilen. Som tak for den nordiske interesse for virksomheden kaldte støberiet den sidenhen for Nordisk Antikva.

Genzsch antikva blev meget benyttet i både Sverige og Danmark frem til ca. 1930; frem til 1920'erne lejlighedsvist også af Forening for Boghaandværk; siden har den ikke været i brug – men forbilledet Plantin lever videre i vore dage som en stadig meget populær skrift.

Læs mere i Den Store Danske

Genzsch antikva digitaliseret af Bo Berndal 1992

Litteratur

  • Skriftatlas for bogvenner. Af Ejnar Philip, Erik Ellegaard Frederiksen og Henry Thejls. Forening for Boghaandværk. 1959. (En 2. udg. fra 1976 med titlen "Det danske Skriftatlas" mangler trykprøver af skrifterne på forskelligt papir)

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig