Gent | lex.dk – Den Store Danske

Gent. Slottet s'Gravensteen blev bygget i slutningen af 1100-t. Det er velbevaret og ligger i byens centrum.

Colourbox.

Licens: Begrænset anvendelse

Gent, fransk Gand, belgisk by; hovedstad for provinsen Østflandern i regionen Flandern. Gent har 251.000 indb. (2005) og ligger, hvor Leie og Schelde løber sammen, og nær kanalerne Brugge-Gent og Gent-Terneuzen, der forbinder byen med Scheldes udløb. Tidligere var Gent Belgiens tekstilcentrum, men denne industri har haft tilbagegang. Nu er metal-, automobil- og kemisk og fødevareindustri vigtige. Gartneri og havebrug er ligeledes en vigtig sektor, og hvert fjerde år holdes en stor blomsterudstilling, Gentse Floralien.

Byen har Belgiens tredjestørste havn, hvis betydning er vokset efter store udvidelser i 1970'erne af den 32,6 km lange Gent-Terneuzen-kanal, anlagt 1825-27; den kan besejles af skibe på op til 65.000 t. Desuden er Gent knudepunkt for vigtige motorveje, ligesom jernbanestationen har stor betydning.

Gent rummer bl.a. universitet, grundlagt 1817, samt andre højere læreanstalter foruden biblioteker, museer og Det Kongelige Akademi for Nederlandsk Sprog og Litteratur.

Greverne af Flanderns borg s'Gravensteen fra slutningen af 1100-t. ligger velbevaret i byens centrum med de talrige kanaler, som løber gennem den indre by og flyder sammen til den tidligere havn ved Graslei med de prægtige gavlhuse for byens lav fra 1200-1600-t. Det næsten 100 m høje tårn Belfort (1320-39) med klokkespil og klokkemuseum har tilbygget klædehal fra 1400-t.; rådhuset i gotik og renæssancestil blev opført 1482-1618. Sint-Baafs-katedralen (1100-t.-1559) i romansk og gotisk stil rummer bl.a. det berømte Gent-alter (1420-32), malet af brødrene van Eyck, og malerier af Rubens og Justus van Gent. Blandt andre kirker er de gotiske Sint-Niklaas og Sint-Michiel. Museum voor Schone Kunsten har betydelige kunstsamlinger fra 1300-1900-t. af bl.a. H. Bosch og værker fra den flamske skole; Sint Baafs-klostret (grdl. i 600-t.) rummer skulptur- og arkitekturmuseum, og Bijlokeklostret fra 1200-t. arkæologiske og historiske samlinger. Byen har desuden flere middelalderlige beginerstiftelser.

Historie

Gent.

Colourbox.

Licens: Begrænset anvendelse

Gent opstod som handelsplads ved vejen mellem Brugge og Köln. Fra slutningen af 900-t. begyndte man at indføre uld, og produktionen af klæde blev påbegyndt, hvilket skulle gøre Gent til det største industricentrum i Flandern i middelalderen. I 1127 fik Gent som andre flanderske byer sit interne selvstyre anerkendt af greven, hvorefter magten faldt i hænderne på en gruppe fremtrædende købmænd, de niogtredive. I slutningen af 1200-t. udbrød en konflikt mellem bystyret og de menige vævere; greven af Flandern støttede menigmand, mens den øverste lensherre, den franske konge, støttede bystyret. Efter det franske nederlag i De Gyldne Sporers Slag i 1302 blev bystyret mere demokratisk. I hele 1300-t. var der strid mellem greven, den franske konge og bystyret samt mellem klædearbejderne indbyrdes. I 1340'erne ledede den gentske borger Jakob van Artevelde et oprør mod greven, og i 1382 blev et nyt oprør under Filip van Artevelde (ca. 1340-82) slået ned. Også flere gange i løbet af 1400-t. satte Gent sig op mod grevemagten, der var i hænderne på de burgundiske hertuger. I slutningen af 1400-t. var der langtrukne stridigheder mellem Gent og Maximilian af Habsburg, og sønnesønnen Karl 5. straffede i 1540 efter et nyt oprør sin fødeby hårdt. På det tidspunkt var klædeindustrien for længst i tilbagegang; oprøret mod Spanien i anden halvdel af 1500-t. gik stærkt ud over byen, og ved Pacifikationen i Gent i 1576 blev de nordlige og sydlige nederlandske provinser enige om samlet at bekæmpe Spanien.

I 1577 overgik magten i byen til den fanatiske calvinist Jan van Hembyze (1513-84), men efter spaniernes erobring i 1584 blev byen rekatoliceret, hvorefter mange udvandrede. Fra midten af 1700-t. skabte linnedproduktion og en begyndende bomuldsindustri et økonomisk opsving, som blev yderligere forstærket under Napoleon. Den belgiske arbejderbevægelse havde tidligt et centrum i Gent, hvor kooperativet Vooruit (Fremad) skabtes i 1881. Også den tidlige flamske bevægelse havde et hjemsted her. Gents Universitet var i mange år et stridsspørgsmål i belgisk politik, idet flamlænderne ønskede flamsk indført som undervisningssprog, hvilket de opnåede i 1930.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.