Generalkommandoen, hærens øverste kommandoorgan 1923-50; den bestod af chefen for hæren (den kommanderende general), generalinspektørerne og hærstaben. Fra 1951 blev den benævnt Hærkommandoen, og i 1976 indgik den i Forsvarsstaben. Tidligere havde enkelte landsdele egne generalkommandoer; 1839-1923 fandtes således en generalkommando for Sjælland og en for Jylland-Fyn.