Geirr Tveitt var en norsk komponist og pianist.
Geirr Tveitt skrev bl.a. seks klaverkoncerter, to koncerter for hardangerfele, fem operaer og klavermusik påvirket af norsk folkemusik. Karakteristisk er hans brug af modale tonearter.
Hundrad folketonar frå Hardanger regnes som hans hovedværk. Hans melodier til digtene Du skal ikkje sova bort sumarnatta (med tekst af Aslaug Låstad Lygre) og Fløytelåt (med tekst af Jakob Sande) er blevet en del af den norske sangskat.
Ved en brand i hans hjem i 1970 gik de fleste af hans manuskripter og omkring tusind optegnelser af folketoner tabt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.