Gehejmestatsrådet

Gehejmestatsrådet, øverste kongelige råd i Danmark 1772-1866, forløberen for det nuværende statsråd. Gehejmestatsrådet blev oprettet til afløsning af Gehejmekonseilet.

Kongen og tronfølgeren havde fast sæde i rådet, hvor der også sad embedsmænd tillige med prinser, som kongen havde udvalgt. Med Junigrundloven af 1849 blev ministre faste medlemmer, hvilket dog længe forinden havde været praksis.

Efter Helstatsforfatningen i 1855 (se Helstaten) var det ministrene for monarkiets fælles anliggender i forening med ministrene for landsdelenes særlige anliggender, der skulle sidde i Gehejmestatsrådet.

Under enevælden skulle sager, der var behandlet i kollegierne, forelægges for kongen på rådets møder, hvorefter han traf den endelige beslutning; visse sager kunne dog afgøres i kollegierne ifølge fuldmagt (ad mandatum).

Efter 1855 var det kun love og vigtigere regeringshandlinger, som skulle til behandling i Gehejmestatsrådet.

Se også centraladministrationen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig