Gefionspringvandet

Gefionspringvandet, ved Langelinie i København er et af billedhuggeren Anders Bundgaards mest kendte værker, udført fra 1897 og afsløret i 1908. Det var oprindelig tænkt placeret på den nuværende Dantes Plads. I en monumental, kraftfuld stil viser det sagngudinden Gefion, der pløjer Sjælland ud af Sverige. Vandmasserne vælder frem omkring gudinden og okserne og falder ad terrasser ned i et stort bassin.

Pga. stort vandspild måtte Københavns Kommune lukke springvandet 1999. Efter renovering af bassinet og eftersyn af bronzefigurene genåbnede Gefionspringvandet i 2004.

En lille udgave af springvandet, Lille Gefion, støbt efter en arbejdsmodel i gips, er placeret i et haveanlæg på Bispebjerg Hospital.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig