Faktaboks

Gebhard Leberecht Blücher von Wahlstatt
Født
1742
Død
1819

Gebhard Leberecht Blücher von Wahlstatt var en preussisk generalfeltmarskal. Blücher indledte 1756 sin militære karriere i svensk tjeneste, men trådte efter tilfangetagelse 1760 ind i den preussiske hær, hvor han med få afbrydelser blev indtil afskeden som generalfeltmarskal 1815. Skønt først og fremmest militær praktiker og karismatisk fører i felten knyttede han sig tæt til den kreds af højtstående generalstabsofficerer — hvortil også hørte intellektuelle officerstyper som Scharnhorst, Gneisenau og Clausewitz — der aktivt søgte at befri Preussen for det napoleonske herredømme ved at reformere den preussiske hær, så den fik større folkelig bredde og mere professionel ledelse.

Blücher førte et af de allierede korps, som 30.3.1814 stormede Paris og dermed tvang Napoleon til overgivelse. Kort efter blev han udnævnt til fyrste af Wahlstatt og fejredes som folkehelt. I slutopgøret med Napoleon ved Waterloo nåede Blüchers korps den 18.6.1815 akkurat tidsnok frem til at vende kampen fra et truende nederlag til en afgørende sejr for de allierede.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig