Gauteng

Gauteng, den mindste og tættest befolkede af Sydafrikas provinser; 17.010 km2, 11,3 mio. indb. (2011). Gauteng er landets økonomisk og politisk førende provins; her ligger mine- og industriområderne i Witwatersrand med provinshovedstaden Johannesburg, millionbyen Soweto, stålværksbyen Vanderbijlpark og Sydafrikas hovedstad, Pretoria.

Provinsen ledes af et parlament med ANC-flertal. Gauteng blev oprettet ved den administrative reform i 1994 som en del af Transvaal og hed i begyndelsen PWV, Pretoria-Witwatersrand-Vereeniging.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig