Gaultheria

Gaultheria procumbens (nedliggende bjergte).

.

Gaultheria, bjergte, slægt med 150 arter i lyngfamilien, flest i Mellem- og Sydamerika, men også en del i SØ-Asien og Australien. Slægtens arter er stedsegrønne buske med spredte blade. Blomsterne er undersædige og krukke- eller klokkeformede.

En af de få nordamerikanske arter, nedliggende bjergte, Gaultheria procumbens, leverer den vellugtende vintergrønolie, der også kan udvindes af busket, bjergte, G. shallon. Flere arter dyrkes som haveplanter.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig