Gatunsøen, sø i Panama i Mellemamerika; 430 km2. Søen, der ligger i 26 m højde, blev skabt med bygningen af Panamakanalen i begyndelsen af 1900-t. Río Chagres med bifloder blev opdæmmet nær ved kanalens atlantiske ende; tre store dobbeltsluser ved Gatun fører skibene fra Det Caribiske Hav op på Gatunsøen. Skibes oliespild og slam samt lokal skovhugst har forurenet den lavvandede og stærkt indskårne sø.