Boliden
Bolidens mine i Garpenberg er højt automatiseret. Fra et kontrolrum på 1054 meters dybde styrer minearbejderen Frida Eriksson sine borerigge.
Af /ILO.
Licens: CC BY NC ND 2.0

Garpenberg er en malmbrydningslokalitet i den sydøstlige del af Dalarna i Sverige.

Fra tidlig middelalder har der været brudt kobbermalm her, bl.a. af tyske indvandrere. Brydningen var en overgang indstillet, og i stedet brød man jernmalm. I nyere tid er der åbnet en ny mine, Garpenberg Norra, hvorfra der hentes malme rige på zink og bly og med et vist indhold af kobber, sølv og guld.

Fra 1600-tallet stammer et unikt, højtbeliggende, toetagers minekapel, som nu fungerer som museum. Garpenberg herrgård fra 1700-tallet er Dalarnas største og rummer Sveriges lantbruksuniversitets skogsvetenskapliga fakultet, Skogsskolan, hvor der bl.a. forskes i bioenergi og planteforædling.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig