Gammelmosen

Gammelmosen, 14 ha stor, delvis tilgroet højmose 2 km syd for Lyngby nord for København. Mosen er omgivet af bebyggelse og Motorringvej 3.

Gammelmosen er den første naturvidenskabelige fredning i Danmark, og den skulle ifølge kgl. resolution af 1844 henligge urørt, bortset fra afgræsning. Formålet var egentlig økonomisk: studiet af tørvedannelse og af god forvaltning af tørvemoser. I 1918 kom den ind under moderne naturfredning.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig