Gabriel Fauré

Faktaboks

Gabriel Fauré
født:
1845
død:
1924

Gabriel Fauré, 1845-1924, fransk komponist. Gabriel Fauré blev 1854-65 uddannet som kirkemusiker ved École Niedermeyer i Paris. Herefter virkede han en årrække som organist, først i Rennes, siden ved forskellige kirker i Paris.

Fra 1877 var han kapelmester og 1896-1905 førsteorganist ved Madeleinekirken. I 1896 efterfulgte han Jules Massenet som lærer i komposition ved Pariserkonservatoriet, og 1905-20 var han dettes direktør. Fauré gjorde en betydningsfuld indsats i fransk musikliv, både som administrator og som lærer. Blandt hans kendteste elever var Maurice Ravel, Florent Schmitt, George Enescu og Nadia Boulanger.

Faurés største indsats som komponist ligger inden for sangens og kammermusikkens område. Hans uudtømmelige melodiske opfindsomhed følges op af en fantasifuld udnyttelse af harmoniske virkemidler.

Forrest blandt hans sangkredse står La bonne chanson (1892-94 til digte af Paul Verlaine), La Chanson d'Ève (1906-10) og L'Horizon chimérique (1921).

I kammermusikken spiller klaveret en afgørende rolle, bortset fra den sene strygekvartet (1924). De betydeligste værker er to violinsonater (1876 og 1917), to klaverkvartetter (1879 og 1886), to klaverkvintetter (1905 og 1921), to cellosonater (1917 og 1921) og en klavertrio (1923).

For klaver alene skrev Fauré et betydeligt antal solostykker i de samme genrer, som hans forbillede Frédéric Chopin havde dyrket, impromptuer, barkaroler, nocturner osv. Af hans få orkesterværker høres stadig suiterne Pelléas et Mélisande (1898) og Masques et Bergamasques (1919).

Operaen Pénélope (1913) har ikke opnået den udbredelse, den fortjener, hvorimod Gabriel Faurés Requiem for soli, kor og orkester (1877-1900) med dets inderlige tonesprog og dæmpede udtryk har vundet en enestående popularitet.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig