Gabel er en dansk adelsslægt. Slægten var af borgerlig holstensk oprindelse, og dens stamfader var proviantmester i Glückstadt Wulber (Waldemar) Gabel (d. 1628). Hans søn, rentemester og statholder Christoffer Gabel, blev adlet i 1664.

Slægten skyldte enevældens indførelse sin position, og den var især knyttet til administrationen, flåden og hæren. Den uddøde med amtmand Christian Carl Gabel (1724-1800) til Ringsted Kloster.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig