GYRR, dansk kunstnersammenslutning, stiftet i 1968. Mange af gruppens medlemmer arbejder figurativt med realistiske eller surrealistiske motiver, og en del af dem benytter fotografi enten som selvstændigt udtryk eller som basis for videre bearbejdning.

Siden 1974 har GYRR arrangeret en række udstillinger med et særligt tema, fx "Mad" (1975), "GYRR hjemme hos IKEA" (1979) og "GYRR fotograferer" (1980).

Blandt tidligere og nuværende GYRR-medlemmer er Gunnar Bay, Claus Bojesen, Michael Buchwald, Lise Honoré, Lizzie Mallow, Erik Rasmussen, Preben Frank Stelvig og Bjarke Regn Svendsen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig