GMR, gigant-magnetoresistans, fysisk effekt, hvor små magnetiske ændringer giver anledning til kraftige ændringer i den elektriske modstand i visse magnetiske materialer. Materialerne er opbygget som magnetiske multilag bestående af skiftevis et magnetisk lag, fx et tyndt lag jern, og et umagnetisk lag, fx et tyndt lag chrom. Både elektronens ladning og dens spin indgår i den kvantemekaniske beskrivelse af GMR. Effekten, der er mange gange større end den effekt, der optræder ved almindelig magnetoresistans, blev opdaget af to forskningsgrupper uafhængigt af hinanden i 1988, ledet af hhv. A. Fert og P. Grünberg. Forudsætningen for opnåelse af GMR er, at afstanden mellem lagene er af størrelsesordenen nanometer, og at gitterstrukturerne i de to metaller matcher hinanden. Dette opnås ved anvendelse af teknikker som molekylstråleepitaksi eller sputtering. GMR har en kolossal udbredelse som bestanddel af læsehoveder til harddiske, hvor anvendelsen har øget lagerkapaciteten enormt. A. Fert og P. Grünberg fik til deling nobelprisen i fysik i 2007.