Gulf Cooperation Council, GCC, er golfstaternes samarbejdsråd stiftet i 1981. Medlemslandene er alle de arabiske lande omkring den persiske bugt undtagen Irak, dvs. Kuwait, Bahrain, Qatar, Oman, Saudi-Arabien og Forenede Arabiske Emirater. Formålet er via militært og diplomatisk samarbejde at sikre en fredelig udvikling i regionen.

På det økonomiske område er der initiativer i retning af valutarisk, finansiel og økonomisk harmonisering mellem landene. Derudover har GCC stiftet en fond, Gulf Investment Corporation, til finansiering af større anlægsprojekter i medlemslandene, især i de forholdsmæssigt mindre velstående lande Oman og Bahrain.

Saudi Arabien stillede i 2011 forslag om at udvikle GCC til en mere udbygget Golf Union.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig