G.C. Freund, Georg Christian Freund, 7.2.1821-6.4.1900, dansk billedhugger. Freund blev uddannet hos sin farbror H.E. Freund, hos H.V. Bissen og på Kunstakademiet fra 1836.
Han udstillede på Charlottenborg 1840-1900. Efter farbroderens død 1840 var Freund med til at fuldføre Ragnarokfrisen, som han også rekonstruerede, efter at den var gået tabt ved Christiansborg Slots brand i 1884.
Freund har skabt buster, gravmæler og relieffer samt loftsudsmykninger på Thorvaldsens Museum (1843-47), men huskes især for sine små genrestatuer.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.