Faktaboks

Günter Blobel
Født
21. maj 1936
Død
18. februar 2018

Günter Blobel var en tyskfødt amerikansk celle- og molekylærbiolog og nobelprisvinder.

I begyndelsen af 1970'erne viste han, at der under cellernes proteinsyntese sker en styring af syntesen vha. korte peptidkæder ("adresselapper"), som dirigerer transport og lokalisation af protein, indtil det er færdigdannet og kan indtage sin plads i cellens opbygning eller udskilles til omgivelserne.

I 1976 udnævntes Blobel til professor ved Rockefeller University i New York, og han viste gennem de følgende 20 år, at de samme styringsmekanismer er aktive i gær og dyrs og menneskers celler. Hans indsats, der også har betydning for forståelsen af en række arvelige sygdomme, er belønnet med mange priser, herunder nobelprisen i fysiologi/medicin i 1999.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig