Gülen-bevægelsen er en bred bevægelse er inspireret af Fethullah Gülens tanker. I Vesten betegnes den Gülen-bevægelsen, og i tyrkisktalende lande kaldes den Hizmet ('tjeneste') af bevægelsens støtter.

Bevægelsen har stor opbakning i Tyrkiet og i Centralasien. Den er islamisk, men tager afstand fra en politisk radikal fortolkning af islam og fra at være et politisk parti. I Tyrkiet fandt den stor opbakning blandt politi, retssystem og i uddannelsessektoren.

Efter det fejlslagne kupforsøg i 2016, som myndighederne anklagede Gülen og bevægelsen for at stå bag, er titusindvis af offentligt ansatte Gülen-tilhængere blevet afskediget, aviser og universiteter med tilknytning til bevægelsen er blevet lukket, og bevægelsen selv betegnes som terroristisk.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig