Gérard de Lally-Tollendal, 1751-1830, fransk politiker, søn af Thomas de Lally-Tollendal. 1789 blev Lally-Tollendal valgt til Generalstænderne, hvor han sammen med monarkisterne forsøgte at etablere et konservativt konstitutionelt monarki, hvor kongen skulle have vetoret over for lovgivningsmagten. Efter et eksil i Storbritannien vendte han tilbage til Frankrig i 1800 og støttede efter 1815 Ludvig 18.