Faktaboks

Gérard Philipe
Født
1922
Død
1959

Gérard Philipe, 1922-1959, fransk skuespiller. Gérard Philipe kom efter gennembruddet som den unge elsker i Claude Autant-Laras Le Diable au corps (1947, Djævlen i Kroppen) til at stå som den store romantiske førsteelsker i 1950'ernes franske film.

Philipes friskfyragtige charme kom især til udtryk i tidens historiske og litterære kostumefilm, ikke mindst Le Rouge et le noir (1954), efter Stendhal, kappe og kårde-filmen Fanfan la tulipe (1952, Fanfan, ridderen af tulipanen) samt René Clairs Les grandes manœuvres (1955, Den store manøvre).

Gérard Philipe døde af et hjerteanfald.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig